Planteskolen

Hos os finder du mange forskellige planter til have og krukker

Planter til haven kan være træer, buske, roser, surbundsplanter, stauder og klatreplanter. Vi forsøger at have den bedste kvalitet og har godt udvalg af store kraftige planter, så du opnår et mere færdigt resultat, hurtigere. Vi vejleder gerne, hvis du har brug for hjælp med at finde de rette planter, og vi har et godt kendskab til planternes vækstbetingelser.

Det store drivhus

En tur gennem planteskolen fører dig til Det store drivhus. Her finder du i sæsonen sommerblomster og alt godt til drivhuset. Vi producerer selv drivhusplanter, fx tomater, peber-og chili, melon, aubergine, agurkeplanter og vi har grøntsager til udplantning i køkkenhave/urtehave. Krydderurterne har også deres plads i drivhuset, da de både elsker og kan tåle varmen. Vi har som regel også lidt forskellige hjemmedyrkede sommerplanter, sjove og lidt anderledes sorter hører til vores favoritter. Drivhuset er også det sted, hvor vi har lidt mere eksotiske planter, så som citrustræer, palmer og oliventræer, samt andre planter der ikke tåler frost. Sidst har vi et lille udvalg af stueplanter.

Drivhuscafé

I 2021 kom en lille drivhuscafé til verden. Den blev bygget inde i drivhuset og stråler med sit togvognslook i skinnende aluminium, og giver mulighed for at nyde en forfriskning i den hyggelige atmosfære i drivhuset. Der er høflig og imødekommende selvbetjening og mulighed for betaling i drivhuset eller butikken. Du kan købe økologiske kolde og varme drikke, i form af øl, vand, juice, te, kaffe, kakao, mm. På udvalgte dage, som regel søndag, er der hjemmebag i cafeen.

Se på Facebook og Instagram