Henry-have-aug-2004-085.jpgDa vi i 1993 købte ejendommen var her allerede en "have" på ca. 1 tønde land.

Haven bestod dengang hovedsageligt af træer og buske med græsarealer imellem, og kunne vel bedst beskrives som en "naturhave".

I begyndelsen anlagde vi arealerne omkring stuehuset samt gårdspladsen - og så selvfølgelig en god stor køkkenhave.

A-UDE-A.jpg

 

 

Senere blev prydhaven udvidet med mange nye bede, men vi har hele tiden ønsket at bevare så mange af de gamle træer og buske som muligt.
I 2001-2002 byggede vi et stort trædrivhus som er indrettet til en lille have under glas, hvor sæsonen begynder noget tidligere end udenfor. Året efter anlagde vi en skovhave i den gamle eksisterende skov.
I 2003 åbnede vi for første gang haven for gæster, og det var dejligt at høre deres positive meninger om vores have.

Haven som den er nu indeholder mange flotte granitbelægninger, der fører rundt til de forskellige haverum.
Roser, stauder, løgplanter og sommerblomster pryder bedene fra april til oktober. Mange stedsegrønne solister og hække holder sammen på det hele. Drivhuset er ligesom blevet havens hjerte, og er sammen med vores dejlige køkkenhave medvirkende til, at familien også får nogle sunde grøntsager ud af alle vores anstrengelser.

Hele haven og planteskolen breder sig over ca. 5 ha.

Hunde har af praktiske årsager ikke adgang til haven og planteskolen !